Referat fra generalforsamlingen 23. marts 2023
Referat fra generalforsamling torsdag den 23. marts 2023 kl. 19 i Grønbrohallens Cafeteria, Grønbrovej 1, 4262 Sandved.
1 Valg af dirigent
Holger Eilkær Hansen valgtes.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
2 Årsberetning ved formanden
Formanden aflagde beretning for året 2022. Beretningen er aftrykt i årsskriftet for 2023. Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.
3 Regnskab 2022 ved kassereren
Kassereren aflagde det reviderede regnskab for året 2022. Der var indtægter for 52.345 kr. og udgifter for 68.785 kr. Underskud 16.440 kr. Egenkapital ved årets udgang 58.472 kr. Regnskabet er aftrykt i årsskriftet for 2023. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
4 Fastsættelse af kontingent for året 2024
Bestyrelsens forslag om uændret kontingent på 160 kr. blev godkendt.
5 Indkomne forslag
Ingen forslag var indkommet.
6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
Poul Erik Pedersen og Carsten Egø Nielsen blev genvalgt uden modkandidater.
I stedet for Mogens Kessel, som ikke ønskede genvalg, valgtes Kim Larsen Lützen.
Til bestyrelsessuppleant valgtes Claus de Neergaard.
7 Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisoren Erling Nielsen er afgået ved døden, suppleanten Stan Rasmussen er indtrådt i hans sted. Stan Rasmussen valgtes til revisor. Til revisorsuppleant valgtes Dorthe Kristiansen.
8 Eventuelt
Intet.
Generalforsamlingen blev herefter hævet. Dirigenten takkede for god ro og orden.